Mandag morgen: Trafikken er gået i stå på E45 ved Aarhus

Uheld giver store problemer i sydlig retning

Af
Jeppe Rafn

Vejdirektoratet oplyser på sin hjemmeside, at der er sket et færdselsuheld på motorvejen ved Aarhus, hvor venstre spor er spærret.

Uheldet er sket i sydlig retning mellem Aarhus Vest og Aarhus Syd og giver ifølge Trafikradioen på P4 Østjylland store problemer for morgentrafikanterne på E45.

I den seneste melding lidt før klokken 8 oplyser Trafikradioen, at trafikken nærmest er gået i stå, og at der er tre kvarters ekstra køretid.

Køkørslen begynder allerede ved Aarhus Nord, og det anbefales at undgå motorvejen. Hvis man kommer fra nord skal man forlade E45 ved Hadsten-afkørslen.

Vejdirektoratet skriver, der er vejhjælp på stedet, men rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 8.45.

Publiceret 22 October 2018 08:02

SENESTE TV