Politirapporten: Spritbilist forvildede sig over i forkert spor og kørte frontalt ind i modkørende

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Det kunne være gået grueligt galt, klokken 16.56 da der skete et færdselsuheld i krydset Ringvej Syd/Nygårdsvej i Holme.

En 35-årig mand kørte ad Ringvej Syd, da han pludselig kørte over i den modsatte kørselsretning og stødte frontalt sammen med en personbil, som blev ført af en 78-årig kvinde.

Begge slap heldigvis kun med knubs.

Det viste sig, at føreren af den personbil, som kørte over i den modsatte færdselsretning, var spirituspåvirket.

Han blev anholdt og indbragt til politigården, hvor der blev udtaget en blodprøve.

Færdsel

Klokke 09.38 fik politiet via 112 anmeldelse om et færdselsuheld i krydset Grøndalsvej/Ravnsbjergvej i Viby. En personbil med en 23-årig fører kørte ad Ravnsbjergvej og foretog venstre sving ind foran en modkørende lastbil, som blev ført af en 55-årig mand. Store materielle skader, men heldigvis ingen personskade.

Klokken 01.30 bragte en patrulje rutinemæssigt en personbil til standsning på Silkeborgvej i Åbyhøj. Det viste sig, at føreren, en 43-årig mand, var påvirket af medicin. Han blev anholdt og indbragt til politigården, hvor der blev udtaget en blodprøve.

Indbrud i privat beboelse i Aarhus Kommune det seneste døgn:

· I Birkeparken i Åbyhøj begået i tidsrummet 191018 kl. 0830 til kl. 1200

· På Digtergangen i Åbyhøj begået i tidsrummet 181018 kl. 1400 til 191018 kl. 1500

· I Hybenhaven i Lystrup begået i tidsrummet 161018 kl. 1200 – 191018 kl. 1355

· På Kronhjortevej i Højbjerg begået i tidsrummet kl. 1200 til 191018 kl. 1100

Publiceret 20 October 2018 11:54

SENESTE TV