Arkivfoto.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold ved skole: Tre piger er blevet kontaktet af ukendt person

Politiet er lige nu til stede ved Lystrup Skole, hvor tre piger har anmeldt, at de er blevet kontaktet af en person

Af
Jonas Wrede Hansen

Politiet er lige nu talstærkt til stede ved Lystrup Skole. Det bekræfter Janni Lundager, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.

Hun er dog meget sparsom i forhold til, hvad det handler om.

"Vi har fået en anmeldelse om, at en person har henvendt sig til tre piger ved Lystrup Skole kort efter middagstid. Derfor er politiet til stede for at efterforske omstændighederne. Det er, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt," fortæller hun til Lokalavisen Aarhus.

Janni Lundager oplyser samtidig, at de tre piger er elever på Lystrup Skole.

"Det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide."

Publiceret 10 October 2018 14:21

SENESTE TV