Foto: Øxenholt Foto

Brand i kolonihavehus kunne have udviklet sig voldsomt

Østjyllands Brandvæsen oplyser, at man kom på det helt rette tidspunkt, da der var brand i et kolonihavehus i Åbyhøj

Af
Jonas Wrede Hansen

"Vi kom på det helt rette tidspunkt, så der ikke skete voldsomme skader," lyder det søndag fra Morten Holm, indsatsleder hos Østjyllands Brandvæsen, om den brand, som lørdag eftermiddag hærgede et kolonihavehus i Åbyhøj.

Ved 17-tiden lørdag blev brandvæsnet kaldt ud til kolonihavehus-området, hvor det brændte i et af husene.

Ifølge indsatslederen startede branden i et værksted, hvor en person var i gang med at arbejde. Ilden fik fat i den indvendige del af taget, før personen opdagede det og anmeldte branden.

"Heldigvis havde branden ikke udviklet sig voldsomt, og vi fik hurtigt styr på den," fortæller Morten Holm, som glæder sig over, at der ikke skete alvorlige skader.

Publiceret 07 October 2018 12:15

SENESTE TV