Anmeldelse om skud i Viby

Politiet har fundet patronhylstre fra signalpistol

Østjyllands Politi fik søndag aften kl. 22.35 en anmeldelse fra en person, der fortalte, hun havde hørt flere skud omkring Rosenhøj Allé i Viby.

Politiet sendte en patrulje til Rosenhøj, hvor der var fred og ro og ingen personer, da politiet ankom.

Patruljen fandt dog flere patronhylstre på vejen, som sandsynligvis stammer fra en signalpistol, der skyder med løs ammunition.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set skyderiet eller kender noget til det. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

jr

Publiceret 24 September 2018 13:20

SENESTE TV