Modelfoto

Dødstrusler i bus: Fulgte efter svigersøn og truede ham på livet

64-årig mand truede sin svigersøn på livet i en bus i Aarhus

En 64-årig mand blev onsdag morgen anholdt og sigtet for at true sin 28-årige svigersøn på livet.

Det oplyser Østjyllands Politi, der onsdag klokken 8.40 var kaldt ud til et busstoppested på Havkærvej i Tilst. Ifølge anmeldelsen var en 64-årig mand blevet aggressiv over for en 28-årig mand, der var passager i bussen.

Vidner på stedet forklarede, at den 64-årige mand var fulgt efter bussen i bil, da den 28-årige var stået på i Bispehaven i Aarhus V. Da bussen holdt ind på Havkærvej Tilst, parkerede han bilen og gik ind i bussen og truede den 28-årige mand på livet.

Han blev derfor anholdt og sigtet for trusler på livet, da politiet kom frem. Derudover blev han sigtet for at gøre modstand under anholdelsen. Ifølge politiets oplysninger er den 64-årige mand svigerfar til den 28-årige mand., og det var en intern uoverensstemmelse, der var årsag til episoden.

jr

Publiceret 20 September 2018 17:33

SENESTE TV