Modelfoto

Skinketyv med iskold forklaring: Jeg købte den i går

58-årig mand stjal en skinke i Kvickly i Veri Centret

En 58-årig mand er blevet sigtet for butikstyveri i Kvickly i Veri Centret i Risskov.

En vagt opdagede, at han tog en skinke fra en køledisk og lagde den ned i sin taske, så da han forsøgte at gå forbi kassen uden at betale, holdt vagten ham tilbage og ringede efter politiet.

Da politiet kom, forklarede manden, at han havde købt skinken dagen før, men at han havde glemt at tage den op af tasken.

Skinken var dog iskold, så betjentene troede ikke på den forklaring og sigtede ham derfor for tyveriet.

Episoden fandt sted tirsdag klokken 9.55.

jr

Publiceret 19 September 2018 20:04

SENESTE TV