Pas på ham her: Pludselig kiggede listetyv ind ad vinduet

Politiet efterlyser en mand, som onsdag stjal fra en mand i Højbjerg

En beboer på Lundgårdsvej i Højbjerg opdagede onsdag formiddag mellem klokken 11.00 og klokken 11.30 en fremmed mand stå i blomsterbedet og kigge ind ad vinduet til hans køkken. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge beboeren virkede manden overrasket over at se ham, men løftede alligevel hånden som om han vinkede, hvorefter han stak af til fods i ukendt retning. Bagefter opdagede beboeren, at han manglede en række værdier, fremgår det af døgnrapporten.

jwh

Den formodede gerningsmand beskrives som:

    Dansk

    Ca. 25 år

    Spinkel af bygning og smalt ansigt

    Iført sort tøj og sort hue

Har nogen kendskab til, hvem den formodede gerningsmand er, bedes de henvende sig på 114.

Publiceret 13 September 2018 18:22

SENESTE TV