Øxenholt Foto

Masser af politi tæt ved Storcenter Nord

Østjyllands Politi undersøger mistænkeligt forhold

Af
Jeppe Rafn

Østjyllands Politi har afspærret et område ved Peter Fabers Vej og Vilhelm Bergsøes Vej. De to veje går parallelt med hinanden på den anden side af Paludan Müllers Vej ved Storcenter Nord i Aarhus.

"Vi er til stede og undersøger et mistænkeligt forhold," siger Jeanette Løv Rasmussen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

Øxenholt Foto

"Beboerne i området skal ikke være bekymrede og kan stadig færdes i området, bare de respekterer afspærringen."

Som man kan se på billeder fra stedet, er der rigtig mange politibiler og betjente.

Øxenholt Foto

Lars Høg Schou fra Beredskabsstyrelsen oplyser, at styrelsen assisterer med seks mand og en pionervogn ved det, de kalder en belysningsopgave for Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi oplyser klokken 23, at man inden længe vil udsende en pressemeddelelse med nærmere info omkring aftenens politiaktion.

Et område er stadig afspærret og vil være det til en gang ud på natten, oplyser politiet.

Publiceret 09 September 2018 21:30

SENESTE TV