Modelfoto: Mostphotos

Stort antal gæster evakueret: Hotel-brand i Aarhus

Årsagen til branden er fortsat ukendt, oplyser Østjyllands Politi

Klokken 22.23 onsdag aften fik Østjyllands Politi melding om en brand i p-kælderen under Cabinn Hotel i Kannikegade i Aarhus C. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Brandvæsenet var på stedet og fik hurtigt slukket branden, der sandsynligvis var opstået i nogle bure med vasketøj. Ingen kom umiddelbart noget til i forbindelse med branden.

Hotellet fik evakueret et stort antal gæster, der stod på gaden, da politiet kom. Her havde brandvæsenet allerede slukket ilden og var begyndt at lufte ud. Branden forårsagde store røgskader i både kælderen og på flere af de værelser, som lå umiddelbart over kælderen.

Østjyllands Politi oplyser, at årsagen til branden fortsat er ukendt.

Publiceret 06 September 2018 12:55

SENESTE TV