Arkivfoto.

Politiet advarer:

Pas på pirattaxaer under Aarhus Festuge

To tilfælde af ulovlige taxa-ture under festugen for politiet til at komme med en advarsel

Østjyllands Politi advarer i en pressemeddelelse imod, at festuge-gæsterne i Aarhus benytter pirattaxaer, når de skal rundt i byen.

Foreløbigt har politiet kendskab til to tilfælde, hvor borgere har fået kørelejlighed af en pirattaxa og i den forbindelse er blevet snydt.

Episoderne fandt sted i weekenden, hvor to mænd på henholdsvis 28 og 32 år tog en såkaldt pirattaxa hjem fra midtbyen under festugen. Begge fik stjålet deres dankort, og det ene kort blev efterfølgende misbrugt for 40.000 kroner, før bedrageriet blev opdaget.

Kig efter taxa-symbolet

"Vi ved fra tidligere år, at pirattaxachauffører udnytter festugen til at begå kriminalitet, fordi der er mange mennesker i byen, og mange der skal fragtes hjem ud på de sene nattetimer. Derfor opfordrer vi borgerne til at tænke sig godt om, og at de ikke lader sig friste af en tilsyneladende nem kørelejlighed. Det kan nemlig vise sig at blive rigtig dyrt," siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard i pressemeddelelsen.

Han anbefaler, at man sikrer sig, at det er en autoriseret taxa, man kører med, ved at kigge efter taxa-symbolet på bilen. Er man i tvivl, bør man ikke køre med, lyder det i advarslen.

"Det kan ende rigtig galt, hvis man kører med nogen, man ikke kender. Vi har for eksempel tidligere set, at borgere er blevet overfaldet under en tur i en pirattaxa eller truet til at udlevere sine værdier. Det er ikke risikoen værd," fortsætter Gert Bisgaard, der beder om, at man takker nej og i stedet ringer 114 og fortæller om det.

I Danmark er det kun ulovligt at tjene penge ved at køre pirattaxa. Det er ikke ulovligt at være kunde, men som de to nylige eksempler bekræfter, kan der være en risiko for både bedrageri og overfald, hvis man vælger en pirattaxa frem for en autoriseret taxa.

jwh

Publiceret 05 September 2018 08:15

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.