Hammels egne to betjente har før været på Hammel Hestemarked, men som regel i en fredeligere mission. Arkivfoto: Michael Wulff

Hammels egne to betjente har før været på Hammel Hestemarked, men som regel i en fredeligere mission. Arkivfoto: Michael Wulff

Drabsforsøg på Hammel Hestemarked: 21-årig alvorligt såret af knivstik

Formodet gerningsmand fremstilles søndag i grundlovsforhør

Af
Jeppe Rafn og Michael Wulff

OPDATERET kl 11.22: "Jeg har ingen kommentarer lige nu. Vi er i færd med at gennemsøge pladsen sammen med politiet."

Sådan lyder det søndag formiddag fra Hammel Hestemarkeds formand Per Bøving, da Lokalavisen Favrskov får fat i ham på mobilen.

Politiet er tilstede, fordi en 21-årig mand fra Thisted natten til søndag klokken 01.30 blev stukket med kniv på Thorsvej i Hammel.

"Det skete på gaden og var meget alvorligt, så han blev hastigt bragt til sygehuset," fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi.

Den 21-årige mand er stadigvæk indlagt på sygehuset, men er udenfor livsfare.

Vagtchefen ønsker ikke at komme med nærmere oplysninger om knivstikkeriet, som gik ud over den 21-årige fra Thisted.

Den formodede gerningsmand er en 21-årig mand fra Bjerringbro, der søndag formiddag fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Publiceret 02 September 2018 10:49

SENESTE TV