Røveri mod kiosk: Ekspedient truet på livet af maskerede mænd

Voldsomt røveri mod Letkøb i Viby

En kvindelig ekspedient var mandag udsat for en ubehagelig oplevelse under en vagt i Letkøb på Rosenvangs Allé i Viby. To maskerede mænd kom ind i butikken og truede hende til at åbne kassen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ekspedienten forklarede, at hun klokken 19.51 var blevet truet på livet af to maskerede mænd, der bad hende åbne kassen.

"De truede hende verbalt med at blive slået ihjel, og den ene af mændene tog hånden ned omkring siden, som om han havde noget, han kunne bruge mod hende," fortæller kommunikationsrådgiver Jeanette Løv Rasmussen, Østjyllands Politi.

Inden de stak af med indholdet, tog den ene af gerningsmændene også flere pakker cigaretter fra en hylde.

Gerningsmændene beskrives som

A:

· Mand

· Ca. 185-190 cm.

· Østafrikansk af udseende

· Spinkel af bygning

· Iført en grå hættetrøje, der var trukket op over hovedet, sort bukser og sort jakke

B:

· Mand

· Ca. 170-175 cm.

· Østafrikansk af udseende

· Spinkel af bygning

· Iført sort tøj og sort hættetrøje, der var trukket op over hovedet

Ekspedienten gjorde desuden opmærksom på, at der få minutter før røveriet havde været en tredje mand inde i butikken, som muligvis kunne have noget med det at gøre. Delvist maskeret havde han kigget rundt i butikken og købt en sodavand. Han beskrives som:

C:

· Mand

· Ca. 175 cm.

· Østafrikansk af udseende

· Spinkel af bygning

· Lille tyndt overskæg

· Iført sort jakke, grå hættetrøje, hvor hætten var snøret tæt rundt om hovedet, sorte bukser og grålige sko.

Østjyllands Politi var i området for at tale med mulige vidner efter episoden. Har man oplysninger, som ikke blev givet i går, kan man kontakte Østjyllands Politi på 114.

jwh

Publiceret 21 August 2018 12:36

SENESTE TV