Foto: Øxenholt Foto

Voldsom brand: Villa i flammer

En voldsom brand hærger en villa i Spørring

Af
Jonas Wrede Hansen

Klokken 14.02 fredag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om brand i en villa i Mosegårdsparken i Spørring ved Trige. Det oplyser Jeanette Løv Rasmussen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

"Da vores patrulje kommer derud, er villaen overtrændt, og brandvæsnet er i færd med at slukke branden. Der er ret store skader, og huset forventes at nedbrænde," oplyser hun til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

"Sidste melding fra brandvæsnet går på, at man lige nu er i gang med efterslukningen."

(Artiklen fortsætter under galleriet)

Hun oplyser desuden, at branden blev anmeldt hurtigt, da huset har en brandalarm, som automatisk sendte besked af sted til alarmselskabet. Heldigvis befandt ingen personer sig i huset, da branden brød ud, og ingen personer er kommet til skade som følge af flammerne.

Opdateres...

Publiceret 17 August 2018 15:40

SENESTE TV