Politirapporten: 85-årig kørte over for rødt og ind i bil

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Færdsel

Fredag kl. 14.15 skete der et færdselsuheld på Nordre Ringgade i Aarhus, da en 85-årig mandlig bilist kørte over for rødt ved Nørrebrogade ind på Nordre Ringgade, hvorved han påkørte en 43-årig mandlig bilist, som kørte over for grønt.

En 32-årig mand førte personbil fredag kl. 10.53 ad Lenesvej i Brabrand selvom han skønnedes påvirket af euforiserende stoffer. Den 32-årige nægtede at lade sig visitere, hvorfor han blev anholdt og indbragt til politistationen.

Kl. 02.13 i nat kørte en 45-årig mandlig bilist på Silkeborgvej i Brabrand uagtet, at han var påvirket af medicin og frakendt kørekortet.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

På Hellerupvej 8000 Århus C begået fredag d. 10/8 mellem kl. 03.55 og 04.00

På Svendgårdsvej 8330 Beder begået mellem 5/8 kl. 16.00 og d. 10/8 kl. 19.30

På Niels Bohrs Vej 8260 Viby begået d. 11/8 kl. 02.39

jr

Publiceret 11 August 2018 16:24

SENESTE TV