Nordsjællands Politi kan melde om et indbrud i Ølstykke. Mostphoto

Modig Rema 1000-ansat anholdt butikstyv

Personale fik tilbageholdt butikstyv til politiet kom

Det var en meget handlekraftig medarbejder, der mandag klokken 21.50 sad bag kassen i Rema 1000 i Solbjerg. Medarbejderen selv forklarede, at en mandlig kunde var kommet ind i butikken og ville købe nogle varer, han ikke havde nok penge til. Kunden var derfor gået, men vendt retur for alligevel at købe en cola. Under købet, og mens kassemedarbejderen havde travlt med at åbne apparatet, stak manden hånden derned og løb afsted med 4.000 kroner. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Medarbejderen var dog hurtig - han løb efter, og sammen med nogle vidner foretog han en civil anholdelse af den 24-årige kassedykker. Den 24-årige blev derefter anholdt af politiet og sigtet for tyveriet. Han var fortsat i besiddelse af pengene, som blev afleveret tilbage til butikken.

Det er lovligt at foretage en civil anholdelse. Det har kommunikationsmedarbejder Jeanette Løv Rasmussen fra Østjyllands Politi tidligere forklaret til Lokalavisen Aarhus.

"Det er jo faktisk muligt at lave det, som man kalder for en civil anholdelse. Det er lovligt, hvis man tager nogen i at foretage sig noget kriminelt. Så kan man lave en civil anholdelse og efterfølgende tilkalde politiet," fortalte hun tilbage i maj måned til Lokalavisen Aarhus i forbindelse med en artikel om Louise, der overraskede en indbrudstyv i sit hjem.

jwh

Publiceret 17 July 2018 13:15

SENESTE TV