Trafikuheld i nat: To personer kørt på skadestuen

To biler kørte natten til lørdag sammen i det nordlige Aarhus

Det skete et færdselsuheld i nat kl. 01:02 på Vejlby Ringvej i Aarhus N, hvor to personer efterfølgende måtte en tur på skadestuen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet skete ved, at en 18-årig mandlig bilist foretog et venstresving i krydset Vejlby Ringvej og Tjelevej, hvorved han påkørte en 21-årig mandlig bilist. Den 18-årige og hans medpassager blev kørt på skadestuen til undersøgelse.

Der er ikke yderligere uddybet, hvordan de to personers tilstande er.

jwh

Publiceret 14 July 2018 09:19

SENESTE TV