Politiet afbrød hashhandel i Viby

Passager sad med hash i hænderne

Østjyllands Politis specialpatrulje forpurrede torsdag klokken 21.08 en handel med hash, der var ved at finde sted på Birkedalsvej i Viby.

Betjentene holdt i en civil politibil, da en bil med to mænd køre ind til siden og en kvinde kom hen til sideruden. Det lignede umiskendeligt handel med stoffer, så betjentene løb hen til bilen og fik mistanken bekræftet.

På førersædet lå der en salgspose med hash, og passageren havde hash i hænderne.

Ved ransagningen af bilen fandt patruljen mere hash og en del kontanter, som blev beslaglagt.

De to mænd på 27 og 31 år blev anholdt og sigtet for narkosalg. Kvinden havde ikke stoffer på sig, så hun fik lov til at gå, oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 13 July 2018 11:25

SENESTE TV