Betjentene får sig en snak med to forbipasserende på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Stavtrup.

Betjentene får sig en snak med to forbipasserende på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Stavtrup. Foto: Østjyllands Politi

Efter hash-salg: Mobil politistation sættes ind i Stavtrup

Østjyllands Politi har torsdag parkeret en mobil politistation i Stavtrup for at skabe tryghed, efter flere borgere onsdag demostrerede mod hashsalg

Af
Jonas Wrede Hansen

Onsdag var flere borgere i Stavtrup på gaden til kamp mod hashsalg ved byens folkeskole. I dag har politiet så valgt at sætte en mobil politistation ind for at være til stede hos borgerne. Det oplyser vicepolitiinspektør Gert Bisgaard fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Betjentene fik sig en kop kaffe og en god snak med mange lokale borgere, da Østjyllands Politi rullede den mobile politistation til Stavtrup.

Betjentene fik sig en kop kaffe og en god snak med mange lokale borgere, da Østjyllands Politi rullede den mobile politistation til Stavtrup. Foto: Østjyllands Politi

"Når vi bliver gjort opmærksom på en utryghed, så tager vi det seriøst. Det er derfor, vi kommer derud for at tale med folk og høre om deres oplevelser," fortæller han.

En række vrede beboere i Stavtrup har på Facebook vist deres utilfredshed med, at flere personer tilsyneladende sælger hash i byen. Især er området omkring Højvangskolen og de omkringliggende stisystemer blevet brugt som salgssteder ifølge vrede Facebook-opslag i en gruppe for borgere i Stavtrup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jesper Kruse (til venstre) og Thomas Kold siger nej til salg af stoffer i Stavtrup.

Jesper Kruse (til venstre) og Thomas Kold siger nej til salg af stoffer i Stavtrup. Foto: Jeppe Rafn

Fra torsdag klokken 17 bliver den mobile politistation kørt til byen, og her er alle velkomne til at komme forbi for at snakke med politiet.

"Det er en stor kassebil, hvor man har mulighed for at sidde og fortælle os om oplevelser med hashsalg," fortæller Gert Bisgaard og oplyser, at den mobile politistation vil være i byen i nogle timer.

I første omgang er det kun i dag, at den mobile politistation vil være at finde i Stavtrup.

"Så tager vi bestik af det, som vi har fået at vide, og så vurderer vi, om den skal tilbage igen," fortæller vicepolitiinspektøren og tilføjer:

"Vi fortsætter med at være til stede i området i vores normale patruljebiler."

Publiceret 12 July 2018 16:45

SENESTE TV