Haveejer får bøde på 5.000 kroner for at brænde haveaffald i et bålfad

Sigtet for at bryde afbrændingsforbuddet

En 44-årig mand blev tirsdag formiddag anmeldt til politiet for at bryde afbrændingsforbuddet, som for tiden gælder i hele Danmark.

Manden brændte haveaffald i et bålfad i sin have på Dalgas Avenue i Aarhus C, hvilket fik en borger til at kontakte politiet.

Politiet tog ud på adressen på Dalgas Avenue, hvor den 44-årige mand blev sigtet for at bryde forbuddet. Det skete tirsdag klokken 11.10.

Østjyllands Brandvæsen skærpede 4. juli afbrændingsforbuddet til netop også at omfatte afbrænding i bålfade, som fortsat var tilladt efter det første afbrændingsforbud, der blev indført kort før Sankt Hans.

Læs mere om afbrændingsforbuddet her.

Østjyllands Politi oplyser, at det som udgangspunkt koster en bøde på 5.000 kroner at overtræde afbrændingsforbuddet.

jr

Publiceret 11 July 2018 14:34

SENESTE TV