Foto: Rigspolitiet

Politirapporten: Bilist uden kørekort påvirket af alkohol og stoffer

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Natten til søndag standsede en af politiets patruljer rutinemæssigt en bil, der kørte på Gammel Viborgvej ved Tilst.

Det viste sig, at den 34-årige mand bag rattet slet ikke måtte køre bil, fordi han tidligere har fået frakendt førerretten.

Han havde desuden en klump hash i lommen og blev bedt om at tage både en alkometertest og narkometertest. Begge gav udslag over det tilladte, så manden blev anholdt og taget med på politigården for at få taget en blodprøve.

Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for at besidde euforiserende stoffer samt for kørsel i narko- og spirituspåvirket tilstand.

Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport, hvor man desuden kan læse, at der i det seneste døgn er anmeldt fire indbrud i boliger i Aarhus Kommune:

På Grenåvej, Aarhus N, sket mellem 5. juli kl. 12 og 7. juli kl. 11.

I Graven, Aarhus C, sket mellem 6. juli kl. 20 og 7. juli kl. 13:30.

På Holmetoften, Højbjerg, sket mellem 6. juli kl. 17:30 og 7. juli kl. 18:30

På Rundhøj Allé, Højbjerg, sket 8. juli kl. 02:15.

jr

Publiceret 08 July 2018 09:19

SENESTE TV