Politifoto

Politifoto

Efterlyst i forbindelse med Tilst-skyderi: Har du oplysninger til politiet om denne mand?

Brian Vic Khasindu er angiveligt en af gerningsmændene bag skyderi i Tilst

Østjyllands Politi efterlyser nu Brian Vic Khasindu, der mistænkes for at være en af gerningsmændene bag en skudepisode i Tilst den 26. juni.

Det meddeler politiet i en pressemeddelelse.

En borger ringede til politiet tirsdag den 26. juni kl. 18.22 og fortalte, at der var affyret flere skud mod en bil i krydset Havkærvej/Viborgvej i Tilst.

Umiddelbart blev ingen personer ramt af skuddene.

Østjyllands Politi fandt spor på stedet, der bekræftede, at der var blevet skudt. Den videre efterforskning og afhøring af vidner har ledt politiet på sporet af Brian Vic Khasindu, som politiet nu beder borgerne om hjælp til at finde.

Brian Vic Khasindu beskrives som værende:

    Sort i huden

    168 cm høj

    Muskuløs af bygning

    Har langt sort hår

Oplysninger om Brian Vic Khasindu kan gives til politiet på tlf. 114.

dp

Publiceret 02 July 2018 15:03