Foto: Rigspolitiet

Politirapporten: Parkeringsvagt spyttet i ansigtet

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Lørdag eftermiddag klokken 16.10 blev en parkeringsvagt spyttet i ansigtet af en ukendt person. Det skete i Jægergårdsgade i Aarhus C og blev anmeldt klokken 16.28. Lokalavisen har været i kontakt med Østjyllands Politi og spurgt ind til episoden. Vagtchefen kan dog ikke bidrage med yderligere oplysninger i sagen, udover at det skete i forbindelse med, at parkeringsvagten udførte sit arbejde. Sagen rubriceres derfor som 'vold mod nogen i offentlig tjeneste'. Vagten var en kvinde på 51 år.

Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

Brand

Trankær Mosevej, Tranbjerg

Sket: 01/07 kl. 03:04

Brand i en dyne som følge af sengerygning. Ingen personskade eller skade på ejendom.

Vold

Åboulevarden, Aarhus C

Sket: 01/07 kl. 03:04

En 22-årig mand tildelte en dørmand slag i ansigtet med knyttet hånd.

Vold

Vestergade, Aarhus C

Sket: 01/07 kl. 04:16

En 43-årig kvinde blev af en 24-årig udenlandsk mand overfaldet og tildelt spark i hovedet.

Læs mere om sagen her:

Færdselsuheld

Genvejen, Hasselager

Sket: 30/06 kl. 07:01

Solouheld. En 19-årig mand påkørte et skilt, trillede rundt og landede på en mark. Manden kørt til kontrol på skadestuen.

Færdselsuheld

Ørneredevej, Højbjerg

Sket: 30/06 kl. 16:23

En 19-årig kvindelig bilist kørte ad Ørneredevej mod syd og foretog en overhaling og påkørsel af en 35-årig kvindelig bilist, som holdt stille for at dreje til venstre.

Færdselsuheld med personskade

Sønder Allé, Aarhus C

Sket: 30/06 kl. 20:24

En 32-årig mandlig fodgænger blev i fodgængerfelt påkørt af en 21-årig kvindelig bilist. Fodgængeren skadestuebehandlet.

Tilføjelse: Vagtchefen oplyser, at fodgængeren slab med knubs, selvom færdselsuheldet umiddelbart så alvorligt ud.

Narkokørsel

Grønløkke Allé, Tranbjerg

Sket: 30/06 kl. 17:40

En 21-årig mandlig bilist førte personbil uagtet, at han var påvirket af narkotika og var frakendt førerretten.

jr

Publiceret 01 July 2018 11:57