Foto: Rigspolitiet

Efterlysning: Kraftige tricktyve stjal fra kassen i Bruuns Galleri

Tricktyve snød ekspedient i børnetøjsbutik

Østjyllands Politi efterlyser en mand og en kvinde, som er mistænkt for i fællesskab at have stjålet penge fra kassen i en butik i Bruuns Galleri i Aarhus.

Det skete mandag 18. juni klokken 17.33 i børnetøjsbutikken Look At Me.

Den ene af de mistænkte afledte ekspedienten, mens den anden stjal penge fra kassen.

Tricktyveriet blev meldt til politiet dagen efter.

Ekspedienten har givet følgende beskrivelse af de to formodede tricktyve:

A: Mand, mellemøstlig udseende, brun i huden, cirka 40-45 år, kraftig og med kort sort hår. Han havde sorte briller, medbargte en pung og talte engelsk. Iført en blå blazer, lyseblå skjorte, slips, og blå bukser.

B: Kvinde, hvidi huden, cirka 40-50 år, cirka 150-160 centimeter høj, kraftig og med mellemlangt lyst hår. Hun havde mørke briller på og var iført en lys skjorte og en mørk vest/striktrøje

Politiet modtager oplysninger i sagen på telefon 114.

jr

Publiceret 20 June 2018 11:08

SENESTE TV