Modelfoto

Politirapporten: Øltyv vendte tilbage til brugsen

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En27-årig mand blev mandag klokken 18.35 sigtet for butikstyveri, da han af to omgange var inde i Superbrugsen på Vesterbro Torv. I første omgang var han inde for at stjæle øl. Da han vendte tilbage, blev han tilbageholdt af vagten, som tilkaldte politiet. En patrulje kom frem og sigtede den 27-årige mand for butikstyveri og bortviste ham fra Superbrugsen.

Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

Færdsel

Der skete i går kl. 12.57 er færdselsuheld på Østjyske Motorvej omkring Tilst. To biler var involveret i uheldet, hvorved begge biler endte i nødsporet. Der var alene tale om materielskade.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

På Lyngsvinget i Tilst begået mellem søndag d. 17 juni kl. 23.00 og mandag d. 18 juni kl. 11.00

På Lyngsvinget i Tilst begået mandag morgen omkring kl. 04.30

jr

Publiceret 19 June 2018 14:30

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.