Politirapporten: Vold, uforsvarlig kørsel og to indbrud

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Søndag formiddag blev en 19-årig mand fra Aarhus sigtet og fremstillet i en voldssag fra den 2. juni 2018.

En gerningsmand er tidligere blevet fængslet i sagen.

Den 19-årige blev varetægtsfængslet frem til 29. juni.

Indbrud

Der er i det forløbne døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Aarhus:

    På Egebæksvej i Højbjerg begået d. 16.6. kl. 20.42

    På Vestervej i Harlev begået mellem d. 14.6. kl. 16.00 og d. 16.6. kl. 00.22

Spirituskørsel

En 44-årig mand førte en lille knallert gennem krydset Vejlby Centervej/Skejbyvej, frem for rødt lys med en promille over det tilladte. Det blev han snuppet i natten til søndag klokken 02.34.

Narkokørsel

En 20-årig mand førte en personbil ad Edwin Rahrs Vej, hvor han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Narkometertesten var positiv. Politiet stoppede ham lørdag aften klokken 20.45.

Publiceret 17 June 2018 13:45

SENESTE TV