Få politisager på Northside: Kvinde filmet på toilettet

Joints og blufærdighedskrænkelse på festival

De omkring 35.000 mennesker, der besøgte musikfestivalen Northside fra torsdag til lørdag, opførte sig særdeles eksemplarisk

Det skriver Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport.

Ifølge politiet meldte alle patruljer om fred og ro og glade mennesker, når de gik rundt i området.

Det blev til imponerende få sigtelser over festivalens tre dage.

Et par mænd blev sigtet for at ryge joints, og det kostede dem også deres armbånd.

Lørdag havde politiet dog fat i en 33-årig mand, som havde filmet en 20-årig kvinde, mens hun sad og tissede på toilettet.

Den 33-årige blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

dp

Publiceret 11 June 2018 10:55

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV