Tur med pirattaxa hjem fra byen blev dyr for beruset 49-årig

Passager 'glemte' sit betalingskort i pirattaxa

Af
Jeppe Rafn

En 49-årig mand har fået tømt sin betalingskonto for penge i forbindelse med en tur i pirattaxa i Aarhus.

Manden var natten til lørdag temmelig beruset på vej hjem på gåben fra byen, da han på et ukendt tidspunkt blev samlet op af en pirattaxa på Skanderborgvej. Tæt ved sin bopæl betalte han 50 kroner for turen med sit Master Card Direct ved brug af en form for terminal i pirattaxaen.

Da han havde tastet sin pinkode, sagde chaufføren, at der lå to mænd på bagsædet, hvilket fik den 49-årige mand til at skynde sig ud af bilen. I farten glemte han sit betalingskort men opdagede først senere, at det var væk og blevet 'tømt' for penge.

Østjyllands Politis vagtchef Peter Hunniche oplyser, at politiet skal have en nærmere snak med den 49-årige mand om, hvordan det hele er foregået. Han anmeldte sagen i løbet af lørdagen.

Publiceret 10 June 2018 09:24

SENESTE TV