Politirapporten: Rolig Northside, narkokørsel og fem indbrud

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

40.000 feststemte mennesker til Northside har i det store hele opført sig eksemplarisk og ikke givet politiet sved på panden.

Torsdag var der ikke nævneværdige sager fra festivalen, og fredag gav heller ikke politiet ekstra bekymringer eller arbejde.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport har man blot registreret enkelte personer, som har klagetderes over musikkens lydniveau.

Færdsel:

En 20-årig mand blev natten til lørdag kl. 01.15 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kærtoften i Aarhus V.

En 33-årig mand blev natten til lørdag kl. 01.50 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Ny Munkegade i Aarhus C.

Indbrud:

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i Aarhus:

På Trueholmvej i Tilst begået i går mellem kl. 08.30 og 12.00

På Bavnegårdsvej i Hasselager begået mellem d. 8/6 kl. 16.00 og d. 9/6 kl. 02.30

På Karensvej i Brabrand begået i går kl. 19.07

På Viggo Stuckenbergs Vej i Århus V begået mellem d. 8/6 kl. 16.00 og d. 9/6 kl. 04.45

På Krekærtoften i Malling begået mellem d. 7/6 kl. 18.00 og d. 8/6 kl. 0500

Publiceret 09 June 2018 11:30

SENESTE TV