Natten til onsdag skete der et groft overfald udenfor varmestuen i Nørre Allé i Aarhus C.

Natten til onsdag skete der et groft overfald udenfor varmestuen i Nørre Allé i Aarhus C. Foto: Google Maps

Kvinde bed mand i brystet og stak ham i nakken med knust flaske

21-årig kvinde kræves fængslet for grov vold

En 28-årig mand blev natten til onsdag udsat for et groft overfald udenfor varmestuen i Nørre Allé i Aarhus.

Gerningspersonen var en 21-årig kvinde, som ifølge anmeldelsen umotiveret slog ham med knytnæveslag, bed ham i brystet og stak ham i nakken med en knust flaske, så han måtte sys med syv sting. Der var vidner til overfaldet, som først blev anmeldt til politiet onsdag eftermiddag.

Offer og gerningsperson kender hinanden, så politiet fandt hurtigt frem til kvinden, der blev anholdt og fængslet.

Kvinden blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor hun blev varetægtsfængslet i fire uger. Hun nægtede sig skyldig og kærede kendelsen.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 07 June 2018 11:58