Iskold dreng snittede cykeldæk op for øjnene af flere personer

Borgere hjalp med at fange dreng, der lavede hærværk på cykel

Flere personer var tirsdag ved aftenstid vidne til, at en 17-årig dreng uden videre snittede dækket op på en cykel, der stod parkeret i Trepkasgade i Aarhus C. Vidnerne så, at drengen tog en genstand op af lommen og stak den ind i dækket, hvorefter han gik videre.

Cyklens ejer kom retur og fulgtes med et vidne efter drengen, der gik ind på skaterbanen ved Læsøgade Skole. Samtidig havde de politiet i røret, og snart dukkede en patrulje op for at anholde og sigte drengen for hærværket.

Han nægtede at have snittet i kvindens cykel og forklarede, at han netop havde snittet i en andens cykel, fordi han var sur på vedkommende.

Østjyllands Politi oplyser, at den 17-åriges forældre og kommunen er underrettet

jr

Publiceret 23 May 2018 14:00

SENESTE TV