Gruppeoverfald: 16-årig slået og sparket i Mindeparken

Ballade mellem unge mennesker i Mindeparken

En 16-årig dreng har anmeldt, at han og nogle venner søndag aften var blev overfaldet i Mindeparken. De var samlet i parken for at hygge sig, da der ved 23-tiden dukkede en gruppe på cirka 15 unge drenge/mænd op, de ikke kendte.

De havde først været fredelige, men begyndte senere at rode i den 16-årige og hans venners tasker, har den 16-årige forklaret. Herefter manglede der en e-cigaret og en højtaler fra taskerne.

Da det blev påtalt, var nogen fra den anden gruppe meget opsat på at finde den skyldige, og mistanken faldt så på den 16-årige, som flere fra gruppen tildelte både slag og spark, inden de stak af. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

En af de andre unge, som var med i Mindeparken, har også anmeldt episoden og forklaret, at gruppen også var voldelig over for ham. To af gerningspersonerne beskrives som:

A:

Mand/dreng

Ca. 17 år

Mellemøstlig af udseende

Omkring 180 cm høj

Tynd

Sort hår, kort i siderne og slikhår, der var redt tilbage

Iført en grå trøje og sort skuldertaske

B:

Somalisk af udseende

Iført en hvid Armani-trøje

Medbragte en skuldertaske

Har nogen oplysninger i sagen, bedes de ringe 114.

jr

Publiceret 22 May 2018 12:42

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV