Kvinde blev vækket af indbrudstyv

Tyven gik lige i armene på tilkaldt politi

En kvinde blev natten til tirsdag vækket af puslen og støj udenfor. Da hun kiggede ud, opdagede hun en mand, der var i færd med at bryde ind af et kældervindue i hendes bolig på Dybbølvej i Risskov.

Hun ringede derfor til politiet, der straks sendte en hundepatrulje til stedet. De ankom i samme øjeblik, som en 21-årig mand kom op fra kælderen. Da han fik øje på politiet, begyndte han at gå meget hurtigt den modsatte vej, men da betjentene råbte, de ville slippe hunden løs, hvis han ikke stoppede, valgte han at opgive flugten.

Han erkendte indbruddet og blev anholdt og sigtet for det. Indbrudstyven havde et koben på sig og noget værktøj, han havde stjålet fra et kælderrum. Værktøjet blev leveret tilbage, og tyven blev kørt til politistationen.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 15 May 2018 14:41

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV