Sådan gik dagens aktion i Bazar Vest

Godt 130 personer fra SKAT, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen og politiet var tidligere onsdag til stede ved Bazar Vest for tjekke, om de erhvervsdrivende i basaren overholder lovgivningen. Her er resultaterne fra dagens aktion

Skat, Fødevarestyrelsens Rejsehold, Arbejdstilsynet og politiet har i dag været på fælles kontrolaktion i Bazar Vest i Aarhus. Omkring halvdelen af alle de virksomheder, SKAT i dag har besøgt, har enten fået påbud eller vil blive mødt med yderligere kontrol. Det oplyser Skat i en pressemeddelelse. 
"Vi havde på forhånd udvalgt 43 virksomheder til kontrol. Kontrollerne er alle foregået stille og roligt. Vi spørger blandt andet ind til ansættelsesforhold og bogføring. Samlet set viser vores kontroller, at der er problemer i omkring halvdelen af de virksomheder, som SKAT havde udvalgt til kontrol," forklarer Jim Sørensen, der er fagdirektør i Skat, i pressemeddelelsen.
"Fødevarestyrelsens Rejsehold gav sanktioner til 15 virksomheder, som ikke overholdte fødevaremyndighedernes regler. Blandt andet blev en virksomhed lukket på grund af dårlig hygiejne," står der blandt andet i pressemeddelelsen. 
Arbejdstilsynet udstedte i alt 15 påbud under aktionen, og politiet anholdt to personer for overtrædelse af udlændingeloven.
jwh

Publiceret 24 January 2018 19:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV