Arkivfoto

Arkivfoto

Lastbil holder på tværs:

E45 spærret i sydgående retning ved Horsens

Forvent ekstra køretid hvis du skal sydpå tirsdag morgen eller formiddag

Du skal regne med ekstra rejsetid, hvis du skal sydpå her til morgen eller formiddag.
E45 Østjyske Motorvej er spærret i sydgående retning mellem rasteplads Merring og Hedensted, afkørsel 58. Oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet sidst på formiddagen, oplyser vejdirektoratet.
Trafikanter kan med fordel benytte omkørselsruten fra afkørsel 57, Horsens S, via Vestvejen og Vejlevej, Hovedvejen og Gesagervej til afkørsel 58, Hedensted. 
LÆS OGSÅ: Kvinde på 67 år død i trafikulykke på Ringgaden i Aarhus
Spærringen af motorvejen skyldes et uheld med en lastbil, der holder på tværs af det sydgående spor.
"Lastbilen kører i nordgående retning og af uvisse årsager mister chaufføren herredømmet, så lastbilen vælter henover midterværnet og over i sydgående spor. Der ligger den sig så ned på siden," siger Sydøstjyllands Politis vagtchef Jesper Brian Jensen til TV2 Østjylland.
Heldigvis kom ingen personer til skade ved uheldet, der skete klokken 04.40. En times tid senere var der ryddet op i det nordgående spor, skriver TV2 Østjylland.
 

Publiceret 23 January 2018 06:00