Politirapporten:

70-årig kvinde hjalp tricktyv med at købe bukser

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 70-årig kvinde anmeldte tirsdag, at hun var blevet udsat for tricktyveri i Aldi på Paludan Müllers Vej i Aarhus N.
Tyveriet skete mellem klokken 11.15 og 11.50, og den 70-årige forklarede, at hun pludselig manglede sin pung, da hun skulle betale for sine varer ved kassen.
Her kom hun i tanke om, at en ukendt kvinde i butikken havde bedt hende om hjælp til at købe nogle bukser, og at det måtte være i den forbindelse, at pungen forsvandt. 
Den ukendte kvinde beskrives som værende:

  • Udenlandsk af udseende
  • Ca. 25-30 år
  • Ca. 165-170 cm.
  • Almindelig af bygning
  • Hvid i huden
  • Sort hår
  • Talte dansk med accent
  • Iført tørklæde
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set kvinden i butikken eller i området, på 114.
dp

Døgnet i øvrigt

Færdsel
Der skete et færdselsuheld natten til onsdag kl. 03.10 på Østergade i krydset ved Busgaden i Aarhus C. En taxa var blevet påkørt af en personbil, der kørte over for rødt og mod ensretningen. Føreren af personbilen, en 41-årig mand, virkede påvirket. Alkometertesten bekræftede, at han havde en promille på mere end det tilladte, og narkometertesten viste, at han også var påvirket af stoffer. Det blev den 41-årige anholdt for. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet. Taxachaufføren blev kørt til tjek på skadestuen.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Aarhus.

  • På Bakkehegnet i Ebeltoft begået mellem tirsdag d. 9/1 kl. 00.00 og fredag d. 12/1 kl. 00.00
  • På Storringvej i Lillering ved Harlev begået i går mellem kl. 6.30 og kl. 15.15
  • På Brydehøjvej i Hørning begået i går mellem kl. 7.30 og kl. 15.20

Publiceret 17 January 2018 12:15

SENESTE TV