Vanvidskørsel og voldsomt uheld ved Hornslet:

Fører slynget ud af bil

Bilen røg ud på en mark og rullede flere gange rundt

Lørdag formiddag gik det galt for to unge mænd i en bil på motortrafikvejen ved Hornslet, der ifølge vidner kørte alt for stærkt og ikke overholdt færdselsreglerne.
Personbilen kørte på motortrafikvejen i retning mod Aarhus og kørte ifølge flere vidner hasarderet. Blandt andet overhalede den indenom i nødsporet med meget høj hastighed, oplyser Østjyllands Politi.
Klokken 11.10 ryger bilen af vejen og ind på en mark, hvor den ruller rundt flere gange. Føreren bliver slynget ud og får brud på hofte og bækken, mens passageren slipper med knubs.
LÆS OGSÅ: Frække indbrudstyve trak smykker og ure for en halv million væk på en trailer
Vagtchef Peter Hunniche ved Østjyllands Politi oplyser, at det er to unge mænd fra Randers, der er kørt galt. Føreren er 19 år, og passageren er 20 år.
Der er blevet taget en blodprøve af dem begge to for at undersøge, om de har været påvirkede af spiritus eller stoffer.
 

Publiceret 14 January 2018 09:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV