Kvinde skulle dræbes:

Hun er 'sluppet' med brækket ben

23-årig mand forsøgte at dræbe en kvinde ved at påkøre hende, da hun var på vej til arbejde

En 23-årig mand fra Aarhus forklarede torsdag morgen i Retten i Aarhus, at han havde til hensigt at dræbe den kvinde, som han onsdag morgen bevidst påkørte på Sønderhøj i Viby.
LÆS OGSÅ: 23-årig kvinde ville dræbe kvinde ved at køre hende ned
Kvinden var på vej på arbejde, da hun onsdag morgen lidt over klokken 8 blev påkørt af en bil med den 23-årige mand bag rattet. Det lykkedes ham ikke at slå kvinden ihjel. Hun er ifølge anklager Rosa Papes oplysninger 'sluppet' med to brud på det ene lårben.
Påkørslen på Sønderhøj blev overværet af vidner, som ringede til politiet og anmeldte det. Den 23-årige mand var stadig på stedet, da politiet kom derud og anholdte ham tyve minutter over otte.
Østjyllands Politis anklager Rosa Pape siger til Lokalavisen, at den 23-årige mand har afgivet en meget lang og kompleks forklaring på, hvorfor han ville dræbe kvinden. Anklageren ønsker ikke at komme nærmere ind på årsagen til drabsforsøget, men hun siger, at den 23-årige mand og kvinden ikke som sådan har en relation.
"De har ikke nogen indbyrdes relation, men kvinden er ikke noget tilfældigt offer, så folk skal ikke gå og være bange," siger Rosa Pape.
 

Anklageren har bedt retten om at få lavet en mentalundersøgelse af den 23-årige aarhusianer.
"Det er almindeligt i sager med en så alvorlig sigtelse. Vi skal være sikre på, om det er et drabsforsøg og ikke udslag af en psykisk lidelse," siger Rosa Pape og tilføjer, at hun ikke har noget kendskab til den sigtedes mentale tilstand.
LÆS OGSÅ: Vild biljagt i Gellerup - smed kokain ud af vinduet
Han kærede mentalundersøgelsen, så det bliver op til Landsretten at tage stilling til, om han skal mentalundersøges. Nok så vigtigt kærede han ikke selve varetægtsfængslingen på fire uger, som Retten i Aarhus dømte ham til.
"Nu afventer vi landsrettens afgørelse af, om han skal mentalundersøges, og så skal vi finde ud af præcist, hvad der er sket med kvinden. Der skal muligvis også genafhøres vidner, der så påkørslen, men det er ikke nogen stor efterforskning," fortæller anklageren.
Direkte adspurgt oplyser politiets anklager, at der ikke er tale om et æresrelateret drabsforsøg. Den 23-årige mand er sigtet for forsøg på manddrab.
 

Publiceret 11 January 2018 13:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.