Aarhus:

91-årig kvinde snydt af 'varmemester'

Mand narrede sig ind hos ældre kvinde og stjal hendes taske i soveværelset

Det var under påskud at komme fra varmemesteren, at en ukendt mand skaffede sig adgang til en 91-årig kvindes hjem på Marselis Boulevard i Aarhus søndag formiddag omkring klokken 10.00.
Kvinden har forklaret til politiet, at manden havde ringet på døren og sagt, at han var fra varmemesteren og skulle se på vandhanen. Kvinden lukkede ham ind i køkkenet, hvor han gjorde kvinden opmærksom på noget vand.
LÆS OGSÅ: Påvirket kvinde skyld i færdselsuheld ville ikke oplyse sit navn
 
Derefter fortsatte han ind i soveværelset, kom ud i køkkenet igen, hvor han sagde farvel, og at han ville komme igen. Bagefter blev den ældre kvinde opmærksom på, at hendes taske manglede fra soveværelset.
Det er desværre ikke lykkedes at få et signalement af manden, oplyser politiet.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området i søndags ved 10-tiden.
jr
 

Publiceret 09 January 2018 14:00

SENESTE TV