Denne bilist er drejet til højre fra Dokk1 og direkte ind i den modsatte vejbane. Foto: byrd/Allan J. Kortsen.

Denne bilist er drejet til højre fra Dokk1 og direkte ind i den modsatte vejbane. Foto: byrd/Allan J. Kortsen.

Politiet skærper tonen overfor bilister, der blæser på betonklodser i farligt kryds

Bilister bliver ved med at blæse på reglerne i krydset ved Dokk1, selvom der nu er spærret med betonklodser

Selv efter der blev sat betonklodser op, er der stadigvæk mange bilister, der overtræder færdselsreglerne i krydset på Mindet ved Dokk1.
LÆS OGSÅ: Kommunen opsætter betonklodser i farligt kryds
Det oplyser politikommissær Lars Bisgaard ved Østjyllands Politis færdselsafdeling.
Aarhus Kommune satte betonklodser op 21. december i forbindelse med, at letbanen begyndte at køre med passagerer. Betonklodserne blev sat op for at undgå, at bilister fra havnen kører lige over i krydset og risikerer sammenstød med letbanen. Og for at undgå at bilister svinger til højre i krydset, når de kommer ud fra Dokk1.
"Vi ser til vores store forundring, at bilisterne ikke respekterer afspærringen og den tydelige skiltning på stedet," siger Lars Bisgaard fra færdselspolitiet.
Bilisterne, der før fortsatte lige over i krydset, kører nu diagonalt i krydset og fortsætter op mod Europlads i den modsatte vejbane. Det samme gør bilister, der ulovligt drejer til højre inde fra Dokk1.
LÆS OGSÅ: Bilister blæser på betonklodser og fortsætter farlig og ulovlig kørsel
Kan man komme til at køre forkert i krydset ubevidst?
"Nej, udover betonklodserne er der så god skiltning, at vi opfatter det som en 100 procent bevidst handling," siger Lars Bisgaard.

Endnu en højresvingende bilist, der ignorerer betonklodserne og indkørsel forbudt-skiltet og kører ind i den modsatte vejbane. Foto: byrd/Allan J. Kortsen

Endnu en højresvingende bilist, der ignorerer betonklodserne og indkørsel forbudt-skiltet og kører ind i den modsatte vejbane. Foto: byrd/Allan J. Kortsen

Betinget frakendelse

Han fortæller, at politiet har skrevet 'mange' sager siden opsætningen af betonklodser, og at politiet nu skærper sanktionen ved at give en betinget frakendelse af førerretten, hvis man ikke følger reglerne i krydset. 
"Vi appellerer til, at folk overholder færdselsreglerne. Det er ikke for sjov, vi hiver skrappe sanktioner op af lommen. Hvis nu letbanen kommer, og halvdelen står op, er der nok mange, der vælter og kommer slemt til skade, hvis toget må blokere bremserne."
Østjyllands Politi vil fremadrettet fortsat holde godt øje med trafiksituationen i krydset:
"Vi laver intensive kontroller på flere tidspunkter af døgnet, når det er muligt," siger John Bisgaard.
Han fortæller, at den også er gal med trafikanter, der kommer fra Europaplads og fortsætter lige over i krydset, selvom man kun må køre til venstre.
 

Publiceret 05 January 2018 14:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.