Tre anholdt for at skyde fyrværkeri af mod personer

Det har været en travl nat for Østjyllands Politi, som blandt andet måtte rykke ud til Store Torv, hvor der blev affyret fyrværkeri mod tilfældige personer

Nytårsnat har generelt været travl især i Aarhus, hvor der blandt andet har været flere tilfælde af fyrværkeri affyret mod personer på Store Torv. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
I den forbindelse er der i øjeblikket blevet anholdt tre mænd i alderen 17-21 år, som i tre tilfælde kort efter midnat skød henholdsvis en større raket og fyrværkeribatterier ind i en menneskemængde.
De tre sigtes for overtrædelse af straffeloven ved at forvolde fare for andre og bliver løsladt efter endt afhøring, oplyser Østjyllands Politi. 
jwh

Publiceret 01 January 2018 08:45

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.