Efterlysning:

Politiet frygter, Holger vil sejle til Sverige

Borgere i København og langs Nordsjællands kyst opfordres

Østjyllands Politi opfordrer borgere i københavnsområdet og langs Nordsjællands kyst at kigge efter 17-årige Holger, der har været forsvundet siden torsdag aften i sidste uge. Her gik han fra en adresse i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Har du set 17-årige Holger fra Aarhus?
Nu er han set i København ved Hillerødgade på Nørrebro og omkring Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Politiet har en formodning om, at han kan finde på at anskaffe sig en robåd og forsøge at sejle til Sverige.
"Han har været i kontakt med nogle personer i København og sagt, han kunne finde på at gøre det," oplyser pressemedarbejder Jeanette Løv Rasmussen, Østjyllands Politi.
Beskrivelse af Holger:
Dansker
178 cm
Almindelig til muskuløs af bygning
Iført lysebrune fløjlsbukser og lysebrun skotskternet skjorte
Medbringende sovepose
-jr
 

Publiceret 02 November 2017 14:15

SENESTE TV