En læser fra Egå sendte Lokalavisen dette foto torsdag morgen. Det viser døde fisk ved Egåens udløb nær Egå Marina. Vandet lugtede samtidig af bål.

En læser fra Egå sendte Lokalavisen dette foto torsdag morgen. Det viser døde fisk ved Egåens udløb nær Egå Marina. Vandet lugtede samtidig af bål.

Fiskedød i Egåen efter storbrand

Vand fra slukningsarbejdet forurenede kortvarigt Egåen og førte til fiksedød

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

"I går var jeg ude at gå en tur tæt på Egå Marina. Ved broen over åen var der en del døde og halvdøde fisk, og der lugtede af slukket bål fra åen. Jeg formoder, vandet, der er brugt til slukning af den voldsomme brand i Risskov, er løbet i regnvandskloakker og derfra videre ud i Egåen."
Sådan skrev en læser fra Egå til Lokalavisen torsdag morgen, to dage efter branden i computerskrot-lageret på Lystrupvej i Risskov.

Døde af iltmangel

Det medsendte foto viser en stime småfisk med bugen i vejret. Fiskene er formentlig døde af iltmangel.
For at få kontrol over den voldsomme brand pumpede brandvæsnet store mængder vand op fra den nærliggende Egå Engsø og brugte det i slukningsarbejdet.
En del af det røgforurenede vand er efterfølgende løbet ud i Egåen og har ført til iltmangel i åen.

Forurenet af storbrand

Miljøvagt ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune, Lars Spring, oplyser, at det ikke er ualmindeligt, at brande fører til fiskedød, når vand fra slukningsarbejdet løber ud i åer og vandløb.
Ifølge ham er det dog kun en meget lille del af fiskene i Egåen, der blev berørt af iltmanglen, og problemet blev begrænset ved at pumpe vand fra Egå Engsø ned i Egåen.

Publiceret 17 May 2013 13:00

SENESTE TV