Først forsvandt Alice Lindebergs gamle kat sporløst. Så blev hendes fire måneder gamle killing, Lulu, mishandlet og måtte aflives. Oplevelserne har gjort Alice så utryg, at hun nu synes, det er nødvendigt at advarer sine naboer om, at der er en dyrplager på spil i området.

Først forsvandt Alice Lindebergs gamle kat sporløst. Så blev hendes fire måneder gamle killing, Lulu, mishandlet og måtte aflives. Oplevelserne har gjort Alice så utryg, at hun nu synes, det er nødvendigt at advarer sine naboer om, at der er en dyrplager på spil i området.

Dyrplageri:

Killing døde efter brutal mishandling

Alice Lindebergs fire måneder gamle killing måtte aflives, efter ukendte gerningsmænd knuste dens bækken og gentagne gange stak spidse genstande op i dens endetarm så tarmen blev perforeret

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

"Jeg fatter simpelthen ikke, at nogen kan få sig selv til at gøre en lille killing fortræd."
Alice Lindeberg er stadig rystet. For halvanden måned siden fik hun en bedårende lille killing fuld af spilopper, efter at hendes gamle kat pludselig forsvandt sporløst fra hjemmet på Rønnevangen i Sabro.
Nu er også killingen væk. Den måtte aflives, efter at ukendte gerningsmænd natten til søndag 21. oktober mishandlede den så brutalt, at dens liv ikke stod til at redde.
"Jeg havde en gæst på besøg, og på et tidspunkt smutter Lulu, som vi kaldte killingen, ud, mens en dør et øjeblik står åben. Vi kalder på den, men fordi jeg skal køre min gæst, får jeg ikke kaldt hende til mig. Så jeg kører, uden at Lulu er kommet indenfor igen.
Den beslutning har Alice bittert fortrudt. For da hun kommer hjem igen, er der ingen spor af Lulu. I timevis går hun rundt i området, mens hun leder og kalder på killingen.
"Jeg kunne ikke sove. Lulu var jo slet ikke vant til at være ude om natten."
Gense også tv-indslag: Katten Hektor skamferet

Sylespids genstand stukket op i endetarmen

Klokken fire om morgenen hører Alice killingen pibe ude i haven.
"Jeg kan med det samme se, at der er noget galt. Lulu kan kun med besvær vralte lidt fremad, hun spænder i bagkroppen, når jeg rører ved hende, og det ser ud til, hun har tynd mave. Det værste er dog hendes udtryk. Hun er fuldstændig udslukt. Øjnene er helt matte"
Alice kigger ned i bordet, mens hun fortæller, hvordan hun tager killingen med ind, svøber den i et håndklæde og våger over den resten af natten. Næste morgen må hun hjælpe den op i kattebakken, men selvom det er tydeligt, at katten forsøger at komme af med sin afføring, sker der ingen ting.
"Jeg tager Lulu med til dyrlægen, og spørger hende med det samme, om det kan være dyremishandling."
Det afviser Dyrlægen i Trige , Hanne Hallsson, til at begynde med, men dagen derpå ringer hun til Alice med den sørgelig besked, at killingen må aflives, fordi den gentagne gange er blevet stukket i endetarmen med en tynd, sylespids genstand. Dens endetarm er perforeret og det kan killingen ikke overleve med.
Gense også tv-indslag: Katten Hektor skamferet

Lulu blev kun fire måneder. Natten mellem lørdag 20. og søndag 21. oktober blev killingen udsat for så brutal en mishandling, at dens liv ikke stod til at redde.

Lulu blev kun fire måneder. Natten mellem lørdag 20. og søndag 21. oktober blev killingen udsat for så brutal en mishandling, at dens liv ikke stod til at redde.

Dyreplager i nabolaget

"Jeg er så chokeret. Jeg har kun boet her i området i godt et år, og jeg har bestemt ikke indtryk af, at katte ikke er velkomne her. Måske er det drengestreger - nogen fulde, unge mennesker - for jeg kan slet ikke holde den tanke ud, at det er voksne mennesker, der med fuldt overlæg mishandler en killing til døde," siger Alice, der nu har meldt dyremishandlingen til politiet.
"Jeg kan ikke lade være at tænke på, om det er de samme personer, der har noget at gøre med min gamle kats forsvinden. Det sætter gang i nogle forfærdelige tanker," konstaterer hun.
"Når jeg står frem og fortæller om det her, så er det fordi, der et eller andet sted her i nabolaget er der nogen, der på modbydelig og grusom vis har mishandlet en lille tillidsfuld killing så brutalt, at den er død af det. Det synes jeg, folk skal vide, så de kan tage deres forholdsregler og passe på deres kæledyr."

null

Publiceret 07 November 2012 12:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.