Politiets døgnrapport:

Tyve løb med julegaver, sovepiller og medicin

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 31. oktober til mandag 1. november

Der er i det forløbne døgn i kredsen registreret 6 anmeldelser om tyveri fra personbil.
Vold
Edwin Rahrs Vej, Brabrand
Søndag 31. oktober 21:07
Et mindre færdselsuheld på en p-plads udviklede sig til vold, og en 41-årig vagt, som var kaldt ud til en opgave, blev tildelt flere knytnæveslag af to ukendte gerningsmænd. Signalement foreligger ikke p.t., men de kørte væk i en ældre, hvid stationcar.
Røveri mod forretning forsøg
Frydenlunds Alle, Århus V
Søndag 31. oktober 17:00
En ca. 20-årig mand gik om bag disken og tog diverse klippekort og skrabelodder. Herved skubbede gerningsmanden ekspedienten til side på vej ud og tabte posen med koster. Han beskrives som: ”Dansk" udseende mand, ca. 20 år, 180-185 cm, slank af bygning, iført grå hue, hvid hættetrøje med kranier på, grå handsker, grå/hvide kondisko. Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på 114.
Brandundersøgelser
Sønderskovvej, Lystrup
Søndag 31. oktober 18:51
En brand udviklede sig i en bygning, der huser Blå Kors, Aldi og et pizzeria. Branden forårsagede stor materiel skade på tagkonstruktion og indvendige røg- og sodskader på inventar. Politiet har en formodning om, at branden er påsat.
Indbrud i forretning
Østergade, Århus C
Søndag 31. oktober 04:25
Rude knust. Der blev stjålet tre Canada Goose jakker model Ekspedition i brun str. L, grøn str. XL, blå str. S.
Indbrud i privat beboelse
H.N.Clausens Gade, Århus C
Søndag 31. oktober 02:00-05:00
Opbrudt vindue. Der blev bl.a. stjålet en bærbar computer mrk. Apple Mac Book, en skijakke mrk. North Face, kontanter og et ur mrk. Donna Karen.
Indbrud i privat beboelse
H.N.Clausens Gade, Århus C
Søndag 31. oktober 02:15-07:30
Opbrudt vindue. Der blev stjålet to bærbare PC'ere.
Indbrud i privat beboelse
Falstersgade, Århus C
Lørdag 30. oktober 15:00 - søndag 31. oktober 18:30
Vindue opbrudt. Der blev stjålet to bærbare PC Apple Macbook, begge i etuier hhv. sort og grønt neopren.
Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum
Dr.Margrethes Vej, Århus N
Lørdag 30. oktober 18:00 - søndag 31. oktober 12:00
Bagdør brudt op. Der blev stjålet julegaver, sovepiller og medicin
Indbrud i kolonihavehus
Haveforeningen Oldhøjen, Århus V
Torsdag 28. oktober 09:30 - søndag 31. oktober
Opbrudt vindue. Der blev bl.a. stjålet kjoler.
Indbrud i garage/udhus
Vølundsvej, Åbyhøj
Fredag 29. oktober 17:00 - søndag 31. oktober 17:00
Dør til garage/skur opbrudt. Der blev stjålet en cykeltrailer, øl og sodavand.
Indbrud i privat beboelse
Nødkær Alle, Højbjerg
Torsdag 28. oktober 10:00 - søndag 31. oktober 00:00
Vindue opbrudt. Der blev stjålet et fladskærms TV mrk. Sony 42”, et kamera mrk. Nikon D300, to linser og SD-kort.
Indbrud i privat beboelse
Salonikivej, Hårup
Søndag 31. oktober 10:00-14:30
To vinduer opbrudt til dagligstuen. Der blev stjålet medicin.
Indbrud i privat beboelse
Manbjergvej, Løgten
Fredag 29. oktober 08:30 - søndag 31. oktober 15:00
Adgang via opbrudt vindue. Der blev bl.a. stjålet en bankbog.
Færdselsuheld
Randersvej, Århus N
Søndag 31. oktober 17:20
En 20-årig mandlig bilist foretog venstresving ind foran en bil, ført af en 31-årig mand, i lysreguleret kryds. Ingen personskade.

null

Publiceret 01 November 2010 11:00