Tricktyve snyder sig ind hos ældre

Østjyllands Politi advarer ældre mod tricktyverier

Af
Grethe Bo Madsen

Hold døren lukket med mindre du venter besøg.
Så kontant lyder rådet fra Østjyllands Politi efter at tre ældre borgere på Ankerjensens Vej og Nordrevej i Åbyhøj søndag fik besøg af en tricktyv.
I løbet af søndag formiddag lykkedes det en mand af ukendt nationalitet at fuppe sig ind hos tre forskellige ældre ved at udgive sig for at være en VVS-mand, der skulle ordne ”noget med varmen” eller ved at lade som om, han arbejdede for hjemmeplejen, oplyser politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Tricktyven beskrives som 30 til 40 år, mellem 170 og 180 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort, mørkt hår. Manden talte dansk og var iført arbejdstøj, muligvis blåt.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48 eller 114.

null

Publiceret 01 November 2010 11:00

SENESTE TV