Den sidste dans på Archauz er snart danset.

Den sidste dans på Archauz er snart danset.

Archauz får kniven af politikerne

Århus Kommune har besluttet at lukke Archauz, fordi dansescenen ikke har styr på økonomien

Af
Af Jeppe Rafn

Koreografisk Center Archauz i Århus får ikke forlænget sin kontrakt med Århus Kommune. Partierne bag kommunens kulturforlig besluttede onsdag aften at fjerne den offentlige støtte på 4,2 mio. kr. om året og afvikle dansescenen.
Archauz har i sæsonen 2009/2010 haft et underskud på omkring 1 mio. kr. og ser dermed ud til at komme ud med et samlet underskud på 1,5 mio. kr. i den netop afsluttede kontraktperiode. Ifølge kulturrådmand Marc Perera Christensen har krisen været tydelig, siden Archauz i marts fik ny ledelse.
"Det er vigtigt, at kulturinstitutioner også har fokus på økonomien. Borgerne i Århus har krav på store internationale kulturoplevelser, men det skal ske i respekt for bundlinjen," siger rådmanden, der har givet Archauz et år til afvikling og vil lave en aftale med dansescenen om afvikling af gælden.
Den årlige støtte på 4,2 mio. kr. vil i stedet blive sendt i åbent udbud med et krav om et styrket samarbejde på danseområdet.
"Vi skal have et stærkt dansemiljø i Århus. Nu får nye aktører - alene eller i samarbejde med andre - mulighed for at byde ind på bevillingen. Dermed sikrer vi at Århus er med helt fremme på danseområdet, til glæde for borgerne," siger rådmand for Kultur og Borgerservice, siger Marc Perera Christensen.

Publiceret 01 July 2010 08:00