En fredelig fødselsdagsmorgen endte brat, da Kjeld Gissel modtog beskeden om, at der var brand i garagen op til varelageret.

En fredelig fødselsdagsmorgen endte brat, da Kjeld Gissel modtog beskeden om, at der var brand i garagen op til varelageret.

Trist fødselsdag:

varelageret blev ødelagt af brand

Møbler til en værdi af godt en halv million kroner ødelagt af sod og vand

Af
Af Grethe Bo Madsen

Skum i lange baner var der nok af, desværre ikke som flødeskum på varm fødselsdagskakao, men skum efter brandvæsnets slukningsindsats.
Kjeld Gissel fra Gissel Møbler i Åbyhøj måtte tirsdag fejre sin fødselsdag med den triste udsigt til en total udbrændt garage og et varelager, hvor op mod halvdelen af møblerne er lige til lossepladsen.
"Mange af møblerne er ødelagt af sod og vand. De polstrede møbler står ikke til at redde, men måske kan nogle af møblerne af træ rengøres," fortæller Kjeld, mens den ramme og sure lugt af brand stadig hænger tungt i luften omkring ham.
Umiddelbart vurderer han, at møbler til en værdi af godt en halv million kroner blev ødelagt ved branden.

Garagen udbrændte totalt, mens ejendommen der blandt andet rummer Gissel Møblers varelager, blev skadet af vand og røg.

Garagen udbrændte totalt, mens ejendommen der blandt andet rummer Gissel Møblers varelager, blev skadet af vand og røg.

Diseltank eksploderede

En diseltank i garagen med 500 liter fyringsolie eksploderede på grund af varmeudviklingen, men ingen personer kom til skade ved branden, der skyldtes brug af en gasbrænder alt for tæt på trægaragen.
"Men det kunne være gået endnu værre. Gardinerne i varelageret var meget tæt på at antænde og brandvæsnets indsatsleder vurderede, at det kun var et spørgsmål om få minutter, før varelageret også ville være omspændt af flammer," forklarer møbelhandleren, der kan takke en af sine medarbejdere for en hurtig reaktion.
"Han stod af bussen oppe på Silkeborgvej og undrede sig over sort røg i nærheden af varelageret. Da han tjekker det, opdager han, at garagen står i flammer."

null

Publiceret 12 May 2009 12:00

SENESTE TV