Viby-borger Jesper Sejersen samler underskrifter for at bevare Kongsvang Station, der er lukningstruet.
Viby-borger Jesper Sejersen samler underskrifter for at bevare Kongsvang Station, der er lukningstruet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Ubegavet at lukke Kongsvang Station”

Jesper Sejersen fra Viby er gået i kamp for at bevare station i Viby

Regionsrådet i Region Midtjylland har talt om at lukke den lille togstation ved Kongsvang, og det behager ikke ligefrem Viby-borger Jesper Sejersen.

Han er derfor gået til kamp for at bevare den lille station, og han har startet sin egen underskiftsindsamling.

På halvanden måned er det lykkedes ham at få 748 underskifter på hjemmesiden www.bevarkongsvang.net. Hans mål lyder på 1.000 underskrifter, og han kæmper videre, da han ikke mener, det er hensigtsmæssigt at lukke stationen.

“Det er en usædvanlig ubegavet beslutning, hvis man vælger at nedlægge den. Tidspunktet er fuldstændig malplaceret, da der kommer en letbane om et par år, og mange vil derfor bruge Kongsvang for at komme til letbanen,” siger Jesper Sejersen.

Få der bruger stationen

Han erkender, at der ikke er ret mange, der bruger den lille nærbanestation, men han er overbevist om, at det skyldes, at den ligger fuldstændig gemt væk bag store træer og buske, og at den er svær at komme til.

“Skiltningen og adgangsvejen dertil er dårlige. Det ville være smart med en trappe fra stationen, der førte op til Skanderborgvej,” mener Jesper Sejersen.

Viby Fællesråd er endnu ikke gået ind i sagen om stationen, da det ikke er helt fastlagt, hvad der kommer til at ske.

Flere lokale politikere har tidligere udtalt i Lokalavisen, at de vil gøre, hvad de kan for at bevare den, men beslutningen ligger hos regionsrådet.

Der er dog ingen tvivl om, hvad fællesrådets holdning er til en eventuel lukning af Kongsvang Station.

“Hvis vi skal lette trafiktrængslen i Viby, så er vi nødt til at satse på den kollektive trafik. Vi skal sikre så megen kollektiv trafik som muligt,” siger Lars Nikolajsen, formand for Viby Fællesråd.

Han pointerer, at det ville hjælpe på brugen af stationen, hvis man fik gjort den mere tilgængelig og synlig.

“Adgangsforholdene er ikke særlig indbydende, og skiltningen til stationen er ikke god. Især når det er mørkt, kan det forekomme skummelt at være på stationen,” siger Lars Nikolajsen.

Jesper Sejersen regner med at aflevere sine underskrifter til regionsrådet til efteråret.

“Der er et stort potentiale i området med mange borgere, så jeg håber, at stationen bliver bevaret. Det er nemt at lukke en station, men svært at genåbne den,” siger han.

Indtil videre er sagen parkeret, da regionsrådet afventer en redegørelse fra Midttrafik, og først senere bliver den endelige beslutning taget.

Publiceret: 24. Juli 2014 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!