81-årig Else Knudsen er klar med sin debutbog, ’Det tabte Syrien’, som skal give læseren et indblik i, hvordan syrerne levede, inden krigen brød ud.
81-årig Else Knudsen er klar med sin debutbog, ’Det tabte Syrien’, som skal give læseren et indblik i, hvordan syrerne levede, inden krigen brød ud.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Ingen syrere rejser væk for sjov skyld”

Den aarhusianske debutforfatter Else Knudsen vil ruske op i danskernes holdning til syriske flygtninge

En ny bog med titlen 'Det tabte Syrien' er netop havnet på hylderne i Bog & Idé.

Det er den aarhusianske debutforfatter 81-årig Else Knudsen, der har ført pennen.

Her skal bogen give læseren et indblik i, hvad det syriske folk har mistet, siden krigen brød ud i det hårdtprøvede land.

“Jeg vil gerne fortælle, hvilken kultur og historie syrerne kommer fra. Det, håber jeg på, kan give danskerne et nyt syn på syrerne. Der er jo ingen, som rejser væk fra deres land, hvis ikke det er strengt nødvendigt,” siger Else Knudsen, som besøgte Syrien i 2002, og sidenhen har været bjergtaget af det nu borgerkrigshærgede land.

Vi minder om hinanden

I forbindelse med bogskriveriet har den berejste debutantforfatter interviewet flere syrere, som er flygtet fra Syrien til Danmark.

Og her blev Else Knudsen bekræftet i, at der ikke er så stor forskel på danskerne og syrerne.

“Selvfølgelig er der forskel på Danmark og Syrien. Men jeg synes ikke, at den forskel er større end den forskel, der er mellem Danmark og Italien for eksempel. Det er et hårdtarbejdende samfund, der uddannelsesmæssigt har et rigtig højt niveau, som vi sagtens kan bruge i vores land,” fortæller forfatteren og fortsætter:

“Inden krigen brød ud, kunne de drikke alkohol, gå i byen og bærer det tøj, som de havde lyst til. Det var et land, som havde religionsfrihed og fred mellem kristne og muslimer. Det var jo på mange måder et land, der havde blikket rettet mod vesten. Det synes jeg, at vi glemmer lidt, når vi debatterer integration og indvandring af syrere i Danmark,” forklarer den 81-årig midtby-beboer og fortsætter:

“Det er vigtigt at vide, hvilken kulturel foreståelse denne her gruppe kommer fra, når vi skal integrere syrerne. Historien har jo indflydelse på, hvordan vi opfatter os selv, men også verden.”

Ud over sin nye bog turnerer forfatteren også rundt i Aarhus, men også i resten af landet, hvor hun holder foredrag om sin bog og om syrerne.

Vil gerne skabe debat

Et af formålene med foredragene og bogen er at skabe en debat omkring håndteringen af de mange flygtninge til Danmark.

“Jeg vil gerne skabe en større foreståelse af syrerne i Danmark. Men jeg ønsker i høj grad også at diskutere holdninger med oppositionen. Jeg synes, at man skal kunne se udfordringerne og problematikken fra alle sider,” siger Else Knudsen, som allerede har holdt oplæg flere steder. Blandt på VIA University College.

“Det forbløffede mig faktisk noget, at der ikke var en eneste negativ tilkendegivelse. Det gjorde både stort indtryk på mig, men også på de unge mennesker,” forklarer forfatteren, der tidligere har arbejdet som skolelærer på VUC i Aarhus.

Publiceret: 15. Februar 2017 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!